Synopsis
Spiller Til Spiller er en fodboldfaglig podcast. Debatteret eller fortalt af spillere til spillere. Den handler ikke om 4-4-2, falsk 9ere eller andre tendenser. Den handler derimod om de udfordringer, problemstillinger og forhold, som de professionelle fodboldspillere står over for. 'Spiller Til Spiller´-redaktionen kan kontaktes på mail@spillerforeningen.dk, og du kan følges os på #spillertilspiller på Twitter.
Episodes
-
121: Det skal du vide om kvindernes nye standardkontrakt
05/12/2024 Duration: 35minHvad er en standardkontrakt? Hvilke minimumsvilkår indeholder den nye standardkontrakt? Og hvordan giver den dansk kvindefodbold en ny start? Allan Reese og Line Røddik giver dig svarene i vores podcast. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
120: Derfor er du som forælder den vigtigste aktør
13/11/2024 Duration: 37minHvilke hensyn har du som forælder? Hvad er bagsiden ved tidlig specialisering? Og hvad er en af de vigtigste opgaver som forælder til en ung elitefodboldspiller? De spørgsmål giver Martin Treumer Gregersen svar på i denne udsendelse. Martin ekspert på området. Udover at være rådgiver hos os i Spillerforeningen har han i sin ph.d.-afhandling inden for pædagogisk antropologi forsket i, om der er plads til det hele menneske i fodbold. I den forbindelse fulgte han 20 mandlige elitefodboldspillere mellem 15-18 år fra to af landets største og bedste fodboldklubber. Martin interviewede også sportschefer, trænere, forældre og andre betydningsfulde aktører, der omgav drengene. Hør ham forklare, hvorfor du som forælder er den vigtigste aktør til en ung elitefodboldspiller. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
119: Klaus Isaksen fortryder kun én ting
31/10/2024 Duration: 38minDet har været krævende. For Gustav Isaksen, for forældrene og for familien. Men Klaus Isaksen ville gøre det hele igen. På nær én ting. I interviewet fortæller Klaus Isaksen, der er far til Gustav Isaksen, hvordan han for en stund - og til hans fortrydelse - forlod farrollen og »kom lidt for tæt ind i forhandlingerne«, da der bl.a. var interesse for sønnike fra »en kæmpestor Premier League-klub«. Få den historie og Klaus' gode råd til andre forældre i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Dan Sørensen
-
118: Risikerer udbrændte spillere: Sådan påvirker mange kampe og jetlag din krop
05/09/2024 Duration: 43minHvor går grænsen mellem belastet og overbelastet? Hvordan påvirker det din krop at skifte mellem tidszoner? Og hvor meget svækkes immunforsvaret på grund af belastningen i løbet af en sæson? Fodboldforsker Thomas Rostgaard Andersen fra SDU giver dig svarene. Thomas har siden 2006 i forskellige perioder beskæftiget sig med præstationsoptimering som fysisk træner i henholdsvis FC Nordsjælland, FC Midtjylland, AGF og Randers FC såvel som på det danske U21-landshold – alt sammen på herresiden. I dag er han adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i elitefodbold. Han kender derfor alt til den ekstreme belastning, nogle mandlige fodboldspillere udsættes for. I den her udsendelse forklarer han, hvordan det påvirker kroppen at skifte mellem tidszoner, hvordan landsholdsaktivitet påvirker mentalt velvære, og hvorfor vi risikerer udbrændte spillere. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: MIchael Hehr
-
117: For mange kampe: Ekspert er »dybt bekymret« for spillernes vel og vel
05/09/2024 Duration: 35minHvor mange kampe er for mange kampe? Vi mener, grænsen er nået. Det stigende antal kampe er ikke bæredygtigt for spillerne – hverken fysisk eller psykisk. Det perspektiv deler Martin Langagergaard, der er præstationspsykologisk konsulent. »Fra et humanistisk perspektiv er jeg dybt, dybt bekymret for den konsumeriske tilgang, der er til mængden af kampe.« I dag er 53-årige Martin Langagergaard tilknyttet det norske herrelandshold i fodbold. Men tidligere i karrieren har han været 16 sæsoner i AaB og to og en halv sæson i F.C. København, ligesom han har været tilknyttet Rosenborg BK i sammenlagt fire sæsoner og en enkelt i Molde FK. Den professionelle fodboldbranche er dog ikke det eneste præstationsmiljø, han beskæftiger sig med. I mere end 20 år har Martin Langagergaard arbejdet med specialstyrker – både nationalt og internationalt. Hvad er risikoen ved for mange kampe? Hvad bygger han sin bekymring på? Og hvad kan du gøre for at absorbere det psykologiske pres, flere kampe skaber? Få svarene i denne
-
116: »Skidt for produktet og for spillerne«: Derfor slæber FIFPRO FIFA i retten
05/09/2024 Duration: 41minKampkalenderen er på bristepunktet. Den fysiske og mentale belastning, de bedste spillere udsættes for, er ikke bæredygtig. Tværtimod. Mens kampene bliver flere, og turneringsformaterne udvides, bliver pauserne færre. Og de små frirum, spillerne har, indskrænkes yderligere med hver ændring. Den internationale kampkalender belaster spillerne i for høj grad. Og det er fuldstændig uholdbart, forklarer Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen. »Vi er nødt til at sikre, at spillerne har mulighed for at koble fra både fysisk og mentalt. Ellers brænder de simpelthen ud,« fastslår han. I udsendelsen forklarer vores direktør: - Hvorfor FIFPRO har slæbet FIFA i retten - Hvad de to søgsmål går ud på - Hvordan belastningen allerede rammer landsholdsfodbolden - Og hvorfor det ikke kun er et problem for de største stjerner Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael
-
115: Det skal du vide, inden udlandet kalder
09/07/2024 Duration: 41minNoget skal du vide. Andet kan du være opmærksom på. Vi guider dig til, hvordan du giver dig selv de bedste forudsætninger for at udleve din udlandsdrøm. Allan Reese er Spillerforeningens vicedirektør og har 25 års erfaring med at rådgive spillere. Hør ham øse ud af sin viden. Du får svar på: - Hvordan du undgår, at lønnen i Tyskland ophører efter bare seks uger, hvis du bliver skadet - Hvorfor et kort udlandsophold – selv på en lille kontrakt – kan blive en hæmsko for dig, hvis du skal hjem igen - Hvorfor du ikke kan stole blindt på, at din agent løser alt for dig - Og hvilke små ting du kan være opmærksom på uden for banen, så du kan fokusere på fodbolden I udsendelsen medvirker også Morten Hjulmand, Maurits Kjærgaard, Signe Bruun, Kathrine Kühl, Jakob Breum, Jacob Buus, Gustav Isaksen, Lukas Henriksen, Mikkel Rygaard, Nicolai Larsen, Jonas Lössl, Joakim Mæhle og Oliver Provstgaard. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
114: Martin Bernburg om at vende nedtur til drivkraft
14/05/2024 Duration: 53min»At være i det var rigtig, rigtig hårdt.« Han blev hentet til Brøndby IF som ’frelseren’. Han skulle redde Brøndby. Men han havde nok i at redde sig selv. De 4,5 år, han spillede i klubben, repræsenterer karrierens største nedtur. Men det er også den periode i hans liv, hvor han har lært mest om sig selv. Med tiden vendte den nu 38-årige tidligere professionelle fodboldspiller nedturen til en drivkraft, der stadig driver ham i dag. Det fortæller den tidligere F.C. København-, FC Nordsjælland og Brøndby IF-spiller om i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Michael Hehr
-
113: Emil Holten om personlig hæder i en tumultarisk tid
30/04/2024 Duration: 18minFor et år siden vandt Emil Holten prisen som Årets Profil i 2. division. Men først nu kan han nyde hæderen, da det har været en tumultarisk tid i Esbjerg. Og så er han blevet overrasket over kvaliteten i den danske 2. division. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
112: Christian Thobo Køhler og Martin Lauritsen om at gøre en lys idé til virkelighed
16/04/2024 Duration: 29min»Fodbold kan give dig rigtig meget, men fodbold kan ikke give dig det, som et iværksættereventyr måske kan.« 21-årige Martin Lauritsen og 27-årige Christian Thobo Køhler fra Fremad Amager drømmer om at sparke døren op til iværksættereventyret. Selv om fodbold betyder meget for dem, så gør de sig i en tidlig alder tanker om livet efter fodbolden. Christian og Martin fortæller om kampen for iværksætterdrømmen i 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
111: Special: Om at være forældre til en eliteungdomsspiller, om op- og nedture og hjælp på rejsen
09/04/2024 Duration: 34minAnne Dorthe Bernat er mor til en nu 23-årig superligaspiller. Sammen med sin mand har hun været hele "rejsen" igennem med alle U-landshold, agenter, kontrakter, medier og en masse op og nedture. Rejsen har til tider været hård og fyldt enormt meget i deres familieliv. Et billede, som mange andre forældre til en ung elitefodboldspiller nok vil kunne genkende fra deres egen hverdag. Derfor vil Anne Dorthe dele ud af sine erfaringer, oplevelser, bekymringer, frustrationer og glæder ved at være forælder til et talentfuldt barn. Og give sit syn på, hvorfor hun mener, at man skal tage imod Spillerforeningens tilbud om forældremøder målrettet forældre til unge elitefodboldspillere. Lyt med i denne udgave af Spiller til Spiller, hvor Anne Dorthe bl.a. fortæller om: - Det første møde med agenter - Den første kontrakt - Den svære forældrerolle - At bruge sit netværk og Spillerforeningen Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
110: Line Røddik om unge talenter, fodbolddrømmen og den svære forældrerolle
02/04/2024 Duration: 22min»Jeg vil ikke altid råde en ung pige til at skrive under på en kontrakt. For der følger også forpligtelser med, som slet ikke står mål med den økonomi, der er i den første kontrakt. Det skal både forældrene og pigerne tænke meget nøje over.« Spillerrådgiver Line Røddik snakker om udviklingen i dansk kvindefodbold, kampen for bedre vilkår, kontrakter med substans, og hvordan pige-talenterne bare skal drømme løs. Hør spillerrådgiver Line Røddik i seneste udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
109: Lucas Lund om 100 kampe for hjerteklubben, at gribe chancen og ambitioner
19/03/2024 Duration: 25min»Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, hvis det skulle lykkes. Så jeg besluttede mig for at tage kampen med kiloene. Jeg vejede simpelthen for meget til at kunne komme i betragtning til de bedste hold, så det gjorde jeg noget ved.« Lucas Lund fortæller om sit liv som fodboldspiller. Om den svære og tunge vej til Superligaen. Om interessen fra en af Danmarks største klubber. Og drømmen om nye, større skridt. Hør hans historie i seneste udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
108: Sebastian Grønning om ni klubber på otte år
05/03/2024 Duration: 31min»Hvis man skifter klub fem transfervinduer i streg, så er det nok en meget god idé at kigge indad.« Fodboldnomaden Sebastian Grønning fortæller om sit liv som fodboldspiller. Om ni klubber på otte år. Om et sydkoreansk kulturchok. Og om de små marginaler, der kan sætte et stort aftryk i karrieren. Det går stærkt, så spænd sikkerhedsselen, når 27-årige Sebastian Grønning tager dig med på sin fodboldrejse i 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
107: Nicoline Sørensen og Luna Gevitz om karrierestop, aktivisme og fremtiden
20/02/2024 Duration: 59minHvorfor indstiller to udenlandsprofessionelle landsholdsspillere deres karrierer før tid? Hvordan har de set kvindefodboldens udvikling? Hvorfor ikke tage et par sæsoner i Danmark? Og hvad skal de nu? 26-årige Nicoline Sørensen og 29-årige Luna Gevitz giver svarene i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, der optaget hos vores partner Slettvoll på Østerbro i København. Vært: Michael Hehr
-
106: Mikkel Rygaard har endelig fået sin løn
06/02/2024 Duration: 17minHvorfor har det taget flere år, før Mikkel Rygaard fik sin løn? Og hvordan føles det at sætte det sidste punktum i sagen? De spørgsmål besvarer Mikkel Rygaard og Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen, i denne udgave af 'Spiller til Spiller'. Lyddsign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
105: Andreas Heimer om at sy, kreative frirum og kulturen i B.93
23/01/2024 Duration: 35minNicolai Vallys var med til at vælge navnet. Og Nicolaj Thomsen har været en af flere sparringspartnere. Når Andreas Heimer ikke spiller fodbold, syer han. Det startede som en flugt fra mørke tanker, da han var korsbåndsskadet, men med tiden har det udviklet sig til et frirum, som supplerer hans professionelle fodboldkarriere. B.93-profilen fortæller om tilblivelsen af 'næt' i den her udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Michael Hehr
-
104: Frederik Møller om iværksætteri og livet efter hjerteanfald
09/01/2024 Duration: 54minTo hjerteanfald vendte Frederik Møllers liv på hovedet. Siden har den tidligere professionelle fodboldspiller etableret tøjbrandet Elemental Coloring. Hvorfor gik han den vej? Hvad skal du vide om være i en startup? Hvordan er livet efter de to hjerteanfald? Og hvordan er det at være en enmandshær med et hav af forskellige opgaver? 30-årige Frederik Møller giver dig svarene i den her udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Michael hehr
-
103: Jacob Buus om kaos i Belgien, identitet og en tiltrængt opsang
12/12/2023 Duration: 54minDet var en drøm at blive førsteholdsspiller i OB. At sidde i det rigtige omklædningsrum. Men at komme igennem nåleøjet blev en sovepude for Jacob Buus. Han endte med kun at spille to officielle kampe i for stribernes førstehold. Han genfandt sin motivation og sit niveau i FC Fredericia, oplevede individuel succes AC Horsens, før han gennemlevede et sandt kaos i Belgien. En tid, der startede godt, men som hurtigt udviklede sig til en »en svæven i ingenmandsland.« I dag er Jacob tilbage i AC Horsens, og her har vi sat ham stævne. I samtalen fortæller han om: - Hvordan egoet løb af med ham, da han blev seniorspiller - Det halve år i Wassland-Beveren, hvor han var uønsket - Behovet for at kunne være mere end en fodboldspiller - Og hvad Max Johansen og Tonny Hermansen har betydet for hans udvikling Vært: Michael Hehr
-
102: Special: Andreas Bjellands råd til den kommende generation
05/12/2023 Duration: 17minHan brugte medierne, da han var for skadet til landsholdet. Han har uddannet sig løbende igennem karrieren. Og han har oplevet, hvordan livet som udlandsprofessionel adskiller sig fra tilværelsen herhjemme. Andreas Bjelland har gjort sig mange erfaringer gennem en lang og flot karriere. De erfaringer delte han ud af, da han var oplægsholder ved vores 'Entranceseminar'. Det er et seminar, som er skræddersyet til fodboldspillere, der er på vej ind i den professionelle fodboldbranche. Seminaret afholdes årligt af 4player, Spillerforeningens karriere- og rådgivningsenhed. I denne special har du mulighed for at høre hele Lyngby Boldklub-spillerens oplæg.