Spiller Til Spiller

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 76:04:09
  • More information

Informações:

Synopsis

Spiller Til Spiller er en fodboldfaglig podcast. Debatteret eller fortalt af spillere til spillere. Den handler ikke om 4-4-2, falsk 9ere eller andre tendenser. Den handler derimod om de udfordringer, problemstillinger og forhold, som de professionelle fodboldspillere står over for. 'Spiller Til Spiller´-redaktionen kan kontaktes på mail@spillerforeningen.dk, og du kan følges os på #spillertilspiller på Twitter.

Episodes

  • 141: Sygemeldt i måneder: Sådan kom Rasmus tilbage fra »dyb depression«

    05/05/2026 Duration: 01h05min

    Rasmus Henriksen var sygemeldt fra sin sport i knap et år. Men han kom tilbage på i balance og tilbage på banen. Nu fortæller målvogteren hele sin historie. »Jeg bebrejdede mig selv sindssygt meget. »Tag dig nu sammen«, tænker man jo. Det er jo mest basale ting, man ikke kan. Så det var noget, jeg tænkte over, og det var noget, der fyldte for mig. Jeg syntes, det var lidt uværdigt at være et sted, hvor jeg ikke engang kunne magte at få lidt luft.« »Jeg oplevede det både fysisk og mentalt. Jeg tabte ti kilo bare sådan. Og jeg havde ingen appetit. De der daglige gøremål, som man ikke tænker over, når man har det godt, kunne jeg ikke magte.« Den både fysiske og mentale tilstand står i skærende kontrast til alt, omverdenen og Rasmus selv forbinder med en topprofessionel elitesportsudøver. I Spillerforeningens podcast fortæller Rasmus sin historie. Vigtigst af alt, fortæller målvogteren, hvordan han kom tilbage på banen og tilbage i balance. John Mikkelsen, direktør i TTH Holstebro, medvirker også i udsend

  • 140: Luca om turbulent, lærerigt og vildt år

    24/04/2026 Duration: 30min

    »Til at starte med var det lidt et chok for mig, og jeg skulle lige ind i det. Der var flere kampe, hvor det var lidt op og ned i forhold til, om jeg var klar oppe i hovedet.« Sådan siger Watford F.C.-spilleren Luca Kjerrumgaard. Da vi optog interviewet med Luca onsdag den 15. april, havde han »allerede spillet 12 kampe mere«, end han gjorde hele sidste sæson. Et tal, der i skrivende stund er steget til 14. Og som sikkert stiger yderligere. »Det fysiske pres er noget helt andet her,« som han konstaterer. Større fysisk og mental belastning. Flere kampe og øget pres har udfordret og udviklet Luca Kjerrumgaard. Den 23-årige fynbo sætter her ord på sit første år i Watford. Vært: Michael Hehr

  • 139: Fodboldlandsskabet kort fortalt

    20/04/2026 Duration: 15min

    Hvem er hvem? Og hvilke interesser har de? FIFA, UEFA, FIFPRO, Divisionsforeningen, Ligaforbundet. Der er nok af organisationer at holde styr på. Vi kortlægger fodboldlandskabet for dig i kort fortalt. For fodboldverdenen er kompleks. Den består af en lang række organisationer med mere eller mindre mundrette navne, der hver har sin rolle at spille. Når du har hørt udsendelsen, ved du, hvilke roller de forskellige organisationer spiller, og hvordan de er forbundet eller står i opposition til hinanden. Det styrker dine muligheder for at navigere mere trygt og sikkert i vores verden. Vært: Michael Hehr

  • 138: Transfersystemet og træningskompensation kort fortalt

    15/04/2026 Duration: 18min

    Hvordan fungerer transfermarkedet? Hvad er træningskompensation? Og hvordan kan det påvirke dine fremtidige muligheder? FIFAs transfersystemet påvirker alle professionelle fodboldspillere. Mens man på ’det almindelige’ arbejdsmarked nemt og med kort varsel kan komme ud af sin ansættelse, er virkeligheden en anden, når man er professionel fodboldspiller. Et led i transfersystemet er træningskompensation. Træningskompensation er en økonomisk kompensation til klubber for investering i træning og uddannelse af unge spillere. Kompensationen betales, når der underskrives en professionel kontrakt. Netop træningskompensation kan få stor betydning for dine fremtidige muligheder. Vores vicedirektør, Allan Reese, forklarer hvorfor i udsendelsen. Vært: Michael Hehr

  • 137: Spillerforeningen kort fortalt

    13/04/2026 Duration: 12min

    Hvad er Spillerforeningen? Hvorfor har professionelle fodboldspillere brug for en fagforening? Og hvordan påvirker vi dansk fodbold og spillernes individuelle hverdag? De spørgsmål besvarer vi i denne udsendelse, der er første skud på stammen i vores nye format, ’Kort fortalt’. Formålet med formatet er at give både spillere og forældre til unge spillere viden og værktøjer til at kunne navigere mere trygt i fodboldens komplekse verden. »Når man har en viden om fodboldbranchen, er det med til at sikre, at man får optimale muligheder,« fortæller Allan Reese, vicedirektør i Spillerforeningen, om motivationen bag formatet. For fodboldbranchen kan være en jungle at komme ind i. Fodboldbranchen er kompliceret. Særligt, når man første gang stifter bekendtskab med den. »Især, når vi taler om forældre til de helt unge spillere, er det afgørende, at man kender til de mekanismer, som fungerer i den professionelle fodboldverden,« siger vicedirektøren. Vært: Michael Hehr

  • 136: Spinchy Talks: Sanne Troelsgaard

    23/03/2026 Duration: 36min

    »Hvorfor skal jeg sige nej til fodbold, når jeg føler mig som en på 20? Så jeg havde en konflikt med mig selv: Skal jeg blive ved, eller skal jeg ikke? Men jeg tror også, det kom udefra. ”Nu er du ved at være oppe i alderen, nu skal du overveje, hvad du vil efter fodbold.”« I sommer var 37-årige Sanne Troelsgaard klar til at lægge støvlerne på hylden. Men så kom FC Midtjylland på banen. Det har givet Sanne mulighed for – på egen krop – at mærke, hvordan dansk kvindefodbold har udviklet sig. En udvikling, hun som foregangskvinde har præget som få. For når hun engang lægger støvlerne på hylden, efterlader hun sig et permanent aftryk – på Kvindelandsholdet og dansk fodbold generelt. Med sine 197 kampe for det danske landshold er hun den spiller, der har spillet næstflest kampe. Derudover har hun bl.a. repræsenteret Brøndby IF, FC Rosengård, Reading, AS Roma og spiller nu i FC Midtjylland. I Spinchy Talks sætter Sanne ord på: - Den surrealistiske hyldest i Parken - Hvordan hendes nu afdøde far skubbede

  • 135: 19 minutter med Pierre-Emile Højbjerg om ledelse, kultur og pres

    06/02/2026 Duration: 19min

    Han er ikke en hvilken som helst fodboldspiller. Men Marseille er heller ikke en hvilken som helst hverken by eller fodboldklub. »Byen lever jo fodbold. Her er fodbold religion, og det passer mig helt fantastisk. Ja, der er et stort pres. Det er et tungt sted at være. Men hvis du kan håndtere det, og du kan se glæden i det, så er det rigtig sjovt,« siger Pierre-Emile. I udsendelsen sætter Pierre-Emile ord på: - Hvordan skiftet til Marseille var et sats - Sammenhængen mellem adfærd, attitude og resultater - Hvordan anførerbindet i både klub- og på landsholdet har påvirket hans adfærd - Og hvad nøglen til succes er for landsholdet Udsendelsen er baseret på et videointerview med Pierre-Emile i forbindelse med nomineringen til Årets Fodboldspiller 2025, der optaget i november 2025. Interview: Celina Lindqvist Tilrettelægger: Michael Hehr

  • 134: Frederiks atypiske vej mod toppen – og hvad du kan lære af den

    29/01/2026 Duration: 32min

    Fra børnehaven til Superligaen. Det er virkeligheden for Frederik Rieper, der for få år siden arbejdede i en børnehave, mens han spillede 2. division i Aarhus Fremad. I dag er han anfører i Superligaen. I den her udsendelse fortæller han om sin vej til toppen af dansk fodbold, og hvad det har givet ham af oplevelser, som mange professionelle fodboldspillere går glip af. Interviewet er optaget den 13. januar på MCH Arena, hvor Frederik var blandt oplægsholderne på vores Entranceseminar. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr

  • 133: Ingen forventer mere af Victor Froholdt end Victor selv

    09/01/2026 Duration: 22min

    »Det pres, jeg lægger på mig selv, er lige en tak større, end hvad der kommer fra alle andre.« Ordene kommer ud af munden på den vel mest hypede danske fodboldspiller lige nu. Det skal ikke forveksles med arrogance eller hovmod. Nej, det er i stedet et vidnesbyrd om Victor Froholdts ambitioner. Og han har noget at have dem i. For the hype is real. Den 19-årige dansker har haft et imponerende fodboldår. Han fik sit gennembrud i F.C. København, hvor han vandt det danske mesterskab og pokalturneringen. Sideløbende etablerede han sig på det danske landshold og skiftede i sommer til FC Porto, hvor han har gjort det, han har gjort alle andre steder: Nemlig taget klubben med storm. Kulminationen på fodboldåret 2025 for Victor var den historiske bedrift at blive kåret som Årets Talent og Årets Fodboldspiller i ét og samme år. En bedrift, kun Simon Kjær har opnået før ham. Men trods kometkarrieren har han bevaret jordforbindelsen. »Det er med stor, stor ydmyghed, jeg kan modtage den her pris. Vi har en nati

  • 132: Spinchy Talks: Marc Rieper

    13/11/2025 Duration: 42min

    Han har set dem. De forældre, der råber og skriger på sidelinjen. Dem, der pacer deres børn og udlever egne drømme igennem en søn eller datter. Sådan en forælder ville Marc Rieper ikke være. »Jeg har virkelig svært ved at se på det. At forældre, helt fra børnene er små, står på sidelinjen og pacer deres unger – om så det er håndbold, fodbold eller tennis – det er virkelig tungt at se på,« siger den tidligere landsholdsspiller i ’Spinchy Talks’. Som tidligere professionel fodboldspiller – endda på samme position som sønnen, Frederik Rieper – kunne Marc sikkert have tudet sin søn ørene fulde med råd og erfaringer, om Frederik så havde ønsket dem eller ej. Men for Marc har det været vigtigt, at det altid har været Frederiks egne ønsker og ambitioner, der drev ham. »Frederik ved, at han kan komme og spørge mig. Og at han får et ærligt svar – også, når det ikke er superfedt for ham at høre. Men det skal komme fra ham. Det er ikke sådan, jeg dissekerer alle hans handlinger på fodboldbanen. Jeg observerer, o

  • 131: Nu fortæller Brøndby-talent om tidligt karrierestop: Vil hjælpe andre unge

    23/10/2025 Duration: 36min

    Han var på U16-, U17-, U18-, og U19-landsholdet. Han stortrivedes som ungdomsspiller i Brøndby IF. Men som 24-årig var karrieren slut. Nu fortæller Casper Hauervig sin historie. »Det har altid været mærkeligt at komme herud igen. Det er en følelse af fejl, at jeg kommer her som tilskuer i stedet for som spiller.« Vi møder Casper Hauervig på Brøndby Stadion. Et sted, der »stadig føles som hjem«, men som ikke længere er det. »Det er en underlig følelse at være her,« fastslår han. I dag er Casper privat målmandstræner. Men vi har inviteret ham tilbage ud til den klub, hvor han brugte størstedelen af sin ungdomstid – ikke bare som fodboldspiller, men som et ungt menneske i det hele taget. »Som U12-spiller var jeg oppe på at træne otte til ti gange om ugen, fordi jeg skulle træne med tredje-, andet- og førsteholdet. Så det var jo hele tiden. Det var også for meget i den alder, men allerede dér vidste jeg, at det var 100 procent.« Det var 100 procent. Indtil det ikke var det længere. I denne udgave af ’

  • 130: Har du overhovedet brug for en agent?

    26/09/2025 Duration: 42min

    Du har helt sikkert hørt om agenter. Måske har du også været i dialog med en eller flere. Måske har du allerede ansat en. Agenter er uomtvisteligt en del af fodboldbranchen, og selvom agenter ofte – og med rette – er genstand for kritik, så har de en berettigelse. Det store spørgsmål er, om du har brug for en agent. Ja, det kan være besnærende at blive kontaktet af en agent. Men faktum er, at agenten vil tjene penge på dig eller dit barn. Så hvad er det for et behov, de opfylder, som du ikke selv kan løse? Og i hvilke situationer skaber agenten faktisk værdi for dig? De spørgsmål kan du besvare, når du har hørt denne udsendelse med vores spillerrådgivere Line Røddik og Allan Reese. De har begge erfaringer med agenter fra deres egen karriere, og siden deres respektive karrierestop har de rådgivet spillere eller forældre til spillere om netop agenter. Vært og tilrettelægger: Michael Hehr

  • 129: Spinchy Talks: Andreas Albers

    22/09/2025 Duration: 35min

    Han blev afskrevet i Danmark. Også af sig selv. Men jagten på luftforandring bragte ham i 1. Bundesliga for FC St. Pauli. I denne første udgave af Spinchy Talks kan du møde Andreas Albers. En samtalerække, som vi bringer i samarbejde med kaffenørderne fra Spinchy. Den nu tidligere professionelle fodboldspiller fortæller om sin atypiske vej til at blive Bundesligaspiller. »Jeg fornemmede, at dansk fodbold havde tabt troen på, at jeg kunne slå igennem i Superligaen,« siger Andreas i samtalen. Og det havde han egentlig også selv. Få hans historie i denne udsendelse, hvor Andreas også fortæller: - Hvordan en skybox i St. Pauli var som at træde ind i Narnia - Hvordan han er lykkedes med at uddanne sig som jurist sideløbende med karrieren - Hvilke tanker han gjorde sig om karrierestoppet - Og hvad fremtiden bringer, nu hvor fodboldkarrieren ligger bag ham Tilrettelægger: Michael Hehr Vært: Dan Sørensen

  • 128: Det skal du vide om hybridbaner

    20/06/2025 Duration: 27min

    Hvad er en hybridbane? Hvilke fordele har underlaget? Og hvordan skal en hybridbane plejes? Få svarene her. Vi har interviewet Theis Elkjær og Lars Offenbach Poulsen fra Citylawn. De leverer hybridbaner, og deres produkt ligger bl.a. på Brøndby Stadion, Ceres Park Vejlby, Odense Stadion og Kolding Stadion. Vært: Michael Hehr

  • 127: Ung spiller? Her er Mads Bech Sørensens bedste råd

    24/03/2025 Duration: 29min

    Han er anfører i FC Midtjylland og har spillet i England, Holland og Frankrig. Her deler Mads Bech Sørensen sine bedste råd om udlandet, transition og fodboldkarrieren generelt. Vært: Michael Hehr

  • 126: En Aarhushistorie om spydkast på stadionbanen

    12/02/2025 Duration: 17min

    Spydkast på stadionbanen. Forfordelte kvinder. Og hjemmekampe 100 kilometer væk fra Aarhus. Ligestillingen i AGF er til at overse. Vi har mødt AGF-anfører Sarah Dyrehauge til en snak om baner. Vært: Michael Hehr

  • 125: For Julie Tavlo har drømmen hele tiden været lige derovre på den anden side

    10/02/2025 Duration: 40min

    Hun går forbi Brøndby Stadion og herrernes hybrid-træningsbane, når hun møder ind for at træne eller spille kamp på kunstgræsset på Bane 2. De bærer det samme logo og repræsenterer den samme klub. Men kvinderne og herrerne i Brøndby IF har ikke samme muligheder. Det er forskellen i baneforhold det måske tydeligste eksempel på. For selvom der bare er 200 meter fra midtercirklen på Bane 2 til midtercirklen på Brøndby Stadion, er der en verden til forskel. Alligevel topper både Bane 2 og Brøndby Stadion halvvejsstillingen i Danmarks Bedste Bane. Foretrækker kvinder kunstgræs? Hvad foregår der i Aarhus? Og hvad med de øvrige faciliteter, kvinderne i landets bedste række mødes af? Det har vi talt med Julie om. Musikdesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr

  • 124: Stortalent endte i skadeshelvede: Sådan finder han motivationen

    31/01/2025 Duration: 31min

    »Wow, er det det her, jeg skal lave de næste par år?« Benjamin Hvidt var overrasket over, hvad der mødte ham, da han blev seniorspiller. Dengang var han udråbt som et stort talent og fik debut på AGF’s førstehold som 17-årig. Han drømte om landsholdet og udlandet. Siden har tre korsbåndsskader tvunget EsbjergfB-spilleren til at sætte sig nye mål. I ’Spiller til Spiller’ fortæller han om sin transition, og hvordan han finder motivationen til at kæmpe sig tilbage fra sin tredje korsbåndsskade i samme knæ. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr

  • 123: Amalie Vangsgaards vej fra karrierestop til verdenseliten

    27/01/2025 Duration: 26min

    På få år er Amalie Vangsgaard gået fra »en stressende hverdag« til at have optimale forhold for at udvikle sig som fodboldspiller. I vores podcast sætter Juventus-spilleren ord på vejen fra karrierestop til verdenseliten. Amalies hverdag uden for landets grænser har ændret hendes tilværelse markant. Hvor hun, da hun spillede i Danmark, var nødsaget til at have et fuldtidsjob i Novo Nordisk ved sin af sin fodboldkarriere, kan hun nu dedikere sig fuldt ud til fodbolden. Hør hendes historie i denne udsendelse. Her fortæller Amalie blandt andet om at være en del af kaotiske transfervinduer, hvad det giver hende at studere sideløbende med fodboldkarrieren, og hvordan hun mest af alt fokuserede på ikke at vælte, da hun for et års tid siden gik på scenen for at modtage prisen som Årets Fodboldspiller 2023. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr

  • 122: Olivia Møller Holdt: Forskel på lønnen – ikke drømmen

    09/01/2025 Duration: 23min

    Hun er målfarlig og direkte i sit spil, og så har hun fart over karrieren lige nu. En fart, hun ikke har tænkt sig at sætte ned. »Kvindefodbolden tager store skridt i disse år, men det er også på tide. Nu skal der ske noget, og det er fedt og positivt at se, at tingene går i den rigtige retning.« Olivia Møller Holdt har i de seneste to et halvt år været professionel i den svenske klub FC Rosengård. Og hun hilser den nye aftale om minimumslønninger til kvindelige danske fodboldspillere velkommen. En aftale, der er skruet sådan sammen, at kvindernes minimumslønninger om fem år matcher herrernes minimumslønninger. »Jeg synes kun, det er på sin plads,« understreger den 23-årige fodboldspiller, der netop er skiftet til engelske Tottenham Hotspur. Olivia har i syv år dannet par med Gustav Isaksen. De er begge professionelle fodboldspillere, men der er en verden til forskel på de to landsholdsspilleres vilkår. Men selvom der er forskel på lønnen, er drømmen den samme. Vært: Dan Sørensen

page 1 from 8