Synopsis
Spiller Til Spiller er en fodboldfaglig podcast. Debatteret eller fortalt af spillere til spillere. Den handler ikke om 4-4-2, falsk 9ere eller andre tendenser. Den handler derimod om de udfordringer, problemstillinger og forhold, som de professionelle fodboldspillere står over for. 'Spiller Til Spiller´-redaktionen kan kontaktes på mail@spillerforeningen.dk, og du kan følges os på #spillertilspiller på Twitter.
Episodes
-
84: En Benfica-trøje fra ’87 og en Manchester United-trøje fra ’98
03/03/2023 Duration: 30minHvert år rammes ca. 200 børn af kræft. Det er måske det mest uretfærdige, der kan ske for et barn og en familie. Det er derfor, #FodboldtrøjeFredag er så vigtigt initiativ, og det er derfor, vi i Spillerforeningen bakker op om det. Så i dag indsamler vi penge til kampen mod kræft. Men #FodboldtrøjeFredag giver også anledning til at tale om vores fodboldtrøjer og de minder, der knytter sig til dem – hvad enten vi havde trøjen på lægterne, hjemme i stuen eller bar dem på banen. Og lige præcis dét gør spillerrådgiver Patrick Kristensen og vicedirektør Allan Reese sammen med Dan Sørensen gør i den her udsendelse. De taler om nogle udvalgte trøjer og genopliver de store øjeblikke. Du kan blandt andet høre: - Historien bag Allan Reeses Benfica-trøje fra 1987 - Hvorfor Manchester United-trøjen fra ’98 betyder s meget for Patrick Kristensen - Hvordan Karim Zaza ikke kunne dy sig fra at skrive på en helt særlig AaB-trøje - Og hvordan de tre tidligere fodboldspillere ser udviklingen på trøjebyt som fænomen Vær
-
83: Få historien bag fodboldens mest hypede bogklub
21/02/2023 Duration: 33minHvad er historien bag ’Bogklubben 1984’? Det spørgsmål besvarer vi i den her udsendelse, hvor to af klubbens medlemmer, nemlig Emil Berggreen og Jannick Liburd, gæster ’Spiller til Spiller’. De to – nu tidligere holdkammerater – har bogklubben sammen med Christoffer Remmer og Frode Fristed Hummelgård. De læser forfattere som Fjodor Dostojevskij og George Orwell, og de klæder sig fint på, når de evaluerer bøgerne. Bogklubbens medlemmer er blevet beskyldt for at være prætentiøse. At de bare lader som om, de læser bøgerne. Men Niels Lodberg, assistenttræner i SønderjyskE, lærte på den hårde måde, at 'Bogklubben 1984' ikke er »en parodi på et dårligt Klovn-afsnit.« Få dén historie i den her udsendelse, hvor du også kan høre: - Hvorfor det overhovedet er interessant, at fire venner fra fodboldbranchen har en bogklub - Om bogklubbens beef med Counter-Strike-drengene - Hvordan bogklubben skaber et frirum og bidrager til mental sundhed - Og de første tanker om, hvordan medlemmerne skal håndtere det, hvis Jan
-
82: I starten var det »et helvede«. Nu er ilden tilbage i Breums øjne
24/01/2023 Duration: 33min»Til at starte med var det jo et helvede.« Jakob Breums udvikling har i mange år kun peget én vej. Nemlig opad. Men i slutningen af ’22 blev minutterne på banen færre og færre. Det var første gang, Jakob mødte modgang, og det var svært at tackle den, mens han samtidig skulle kæmpe for sin plads. I ’Spiller til Spiller’ fortæller han, hvordan han kom over på den anden side, og hvad han har lært af det. Han fortæller også om de udenlandsdrømme, han stadig har og dyrker, mens han er ved at æde sig tilbage i startopstillingen. For ifølge Jakob må man ikke »blive for tilfreds med at være fodboldspiller i OB.« I udsendelsen kan du også høre: - Hvordan han oplevede modgangen – og overkom den - Hvordan man som ung og nyoprykket altid overpræsterer - Hvordan han oplevede transition fra ungdoms- til seniorfodbold - Og hvad hans bedste råd til andre transitionsspillere er Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
81: Louie vil ændre noget
11/01/2023 Duration: 21minRasmus Louie Larsen fortalte om sin mentale ubalance i klubben. Få kampe senere blev han sat af holdet. Og ingen spurgte ham, hvordan han havde det. Gennem os i Spillerforeningen fik han psykologhjælp. Han hulkede sig igennem sin første samtale, fordi der var et rum til at dele de tanker og følelser, som han oplevede, der ikke var plads til at dele i fodboldverdenen. Den plads vil Louie gerne skabe. Han vil ændre vores normer, så det bliver okay at tale om sine følelser. For det er det er nøglen til at kunne være – eller komme tilbage i – mental balance. Det er derfor, han fortæller sin historie. I den her udgave af ’Spiller til Spiller’ kan du blandt andet høre: - Hvordan han kom i mental ubalance - Hvordan lavpunktet blev hans vendepunkt - Hvordan det private påvirker hans fodbold og omvendt - Og hvordan han er kommet i mental balance igen Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
80: 2022 i én udsendelse
23/12/2022 Duration: 21minVi har samlet 11 spillere plus det løse i én udsendelse. Fra landsholdsanføreren til divisionsspilleren. Fra ham, der er på vej ind i seniorkarrieren, til hende, der er stoppet. Fra spiller til spiller i året, der er gået. Simon Kjær. Pierre-Emilie Højbjerg. Thomas Kortegaard. Viktor Anker. Signe Bruun. Morten Hjulmand. Rasmus Falk. Stina Lykke. Lukas Henriksen. Tobias Salquist. Jeppe Grønning. De er alle sammen at finde i den her podcastpotpourri af en opsamlingsudsendelse fra 2022. Genhør et godt interview, eller få en smagsprøve på nogle af de udsendelser, du har misset i løbet af året. Vil du fortsat kunne lytte til spillernes unikke historier i det nye år? Så husk at abonnere på ’Spiller til Spiller’. Efter årsskiftet udkommer vi nemlig ikke længere hos Mediano – kun her og stadig helt gratis. Musikdesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
79: Det skal du vide om den første kontrakt
30/11/2022 Duration: 32minHvad skal du vide om den første kontrakt? Hvordan håndterer du branchens mange aktører? Og hvilken rolle spiller forældrene? De spørgsmål besvarer Thomas Lindrup og Allan Reese i den her udsendelse. De trækker på deres mange års erfaring – dels som spillere og siden som rådgivere hos os i Spillerforeningen. Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til en af vores rådgivere, hvis du har spørgsmål eller har brug for konkret rådgivning. Men udsendelsen her er ikke desto mindre et godt sted at starte. Thomas og Allan kommer blandt andet ind på: - Udviklingen fra lommepenge og buskort til store kontrakter - Hvordan du konkret gør din kontrakt dynamisk - Det, du skal vide om en trainee-kontrakt - Og en udpensling af, hvorfor du skal forholde dig kritisk over for det, du bliver mødt af Musikdesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
78: Hadbeskeder lærte Falk at blive midt på vejen
08/11/2022 Duration: 29minHadbeskeder og trusler. Det var, hvad der mødte Rasmus Falk, når han tjekkede indbakken. Årsagen? Han skiftede fra OB til F.C. København. Beskederne ramte ham. Men de har også været med til at lære ham »at blive midt på vejen,« som han kalder det. At fodbolden ikke skal betyde alt. Og den måde at gribe tilværelsen som professionel fodboldspiller an, vil han gerne give videre til de yngre generationer, der er på vej ind i fodboldverdenen. Han fortæller om det hele i den her udgave af Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’. Her kan du høre: - Hvordan Rasmus oplevede at blive rykket tidligt op som eneste ung i OB’s førsteholdstrup - Hvordan han bruger sociale medier og hvorfor - Hvad Entranceseminar er, og hvorfor vi holder det - Hvad Rasmus’ bedste råd er til dig, der er på vej ind i professionel fodbold Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
77: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar
29/09/2022 Duration: 08minDet handler om at få sat tanker i gang. Om at mødes med andre fodboldspillere i en anden kontekst. Og at blive så klar, man kan blive, på den karriere, der venter efter fodboldkarrieren. Det er – i grove træk – Jeppe Grønnings opfattelse af Karriereskifteseminar, der afholdes af 4player i et samarbejde mellem Divisionsforeningen og os i Spillerforeningen. Det fortæller den 31-årige Viborg FF-anfører i den her udgave af ’Spiller til Spiller’. Han kommer blandt andet omkring: - Hvorfor han deltager ved Karriereskifteseminar for anden gang - Hvad det vigtigste element ved seminaret er for ham - Hvordan maskerne falder ved at mødes i nye rammer - Og balancen mellem at frygte karrierestoppet og glæde sig til det Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
76: Hvorfor skulle FC Midtjylland spille i vanvittig varme?
22/09/2022 Duration: 18minIntet hensyn bør veje tungere end spillernes sikkerhed. Derfor forsøgte vi at få flyttet FC Midtjyllands kamp mod AEK Larnaca, ligesom vi arbejder på at få implementeret en nagelfast protokol for ekstrem varme. Michael Sahl Hansen, vores direktør, fortæller sammen med Claus Steinlein, der er direktør i FC Midtjylland, om arbejdet i kulisserne – og om vigtigheden af at fortsætte det arbejde. Hør de to direktører i denne udgave af ’Spiller til Spiller’, hvor du også kan høre: - Om arbejdet med at flytte kampen i anden kvalifikationsrunde til Champions League - Hvorfor Claus Steinlein synes, den her historie er vigtig - Hvordan varmen i Cypern påvirkede FC Midtjyllands præstation - Og hvornår vi mener, en sådan en protokol bør være klar Musikdesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
75: Sådan arbejder vi med den gode vej ud af fodbold
15/09/2022 Duration: 19minEt karrierestop kan være udfordrende. Men det kan også være pissegodt. Og det er dét, den her udsendelse handler om. Vores rådgiver Jesper Mølgaard Kristensen, der som tidligere professionel fodboldspiller selv har været igennem møllen, fortæller om vores arbejde med at hjælpe dig til at få en god vej ud af fodbold. En god karriere efter karrieren. Brian Hamalainen og Emil Scheel medvirker også for en kort bemærkning, mens Ann Grete Nørgaard, den tidligere landsholdsspiller i håndbold, fortæller om sit karrierestop, der – med hendes ord – er en ret god historie. Hør det hele i den her udsendelse, hvor vi kommer rundt om: - Hvordan 4player arbejder og hvorfor - Hvordan Ann Gretes karrierestop både var følelsesladet, hårdt og en lettelse på én gang - Hvordan Brian Hamalainen og Emil Scheel oplevede sidste års udgave af Karriereskifteseminar - Og hvad du kan forvente dig af de to arrangementer. Musikdesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig
15/07/2022 Duration: 21minEn Sassuolo Calcio-scout havde noteret sig den dengang 16-årige Lukas Henriksen på Vejle Boldklubs U17-hold. Det kastede til at starte med en ugelang prøvetræning af sig. Efter prøvetræningen, der ellers gik godt, var der radiotavshed fra Sassuolo-lejren. I mellemtiden kom Bologna FC på banen, og så gik det stærkt. Lukas endte med at vælge Sassuolo Calcio. Et valg, der betød, at knægten fra Bredballe skulle flytte til Italien. Forældrene var med de første tre dage. Siden har Lukas stået på egne ben. Han fortæller om det hele i den her udgave af vores podcast, hvor du blandt andet kan høre: - Hvordan Lukas har oplevet de første fire måneder i U.S. Sassuolo Calcio - Hvad det har betydet for ham at bo sammen med andre fra holdet - Hvad der har været de største forandringer - Og hvordan han forbereder sig på den kommende sæson Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
73: Mortens vej til landsholdsudtagelsen, han helst er fri for at tale om
11/07/2022 Duration: 37minI ungdomstiden troede holdkammeraterne i F.C. København på et tidspunkt, at det var slut for Morten Hjulmand. Men Morten overvandt modgangen. Både den han mødte i FCK, og den hårde begyndelse i østrigske FC Admira Wacker Mödling. I dag er han Serie A-spiller og var med i Herrelandsholdets seneste trup. I vores podcast fortæller han om det hele. Om vejen fra Tårnby på Amager til Lecce i Syditalien. Du kan blandt andet høre: - En detaljeret gennemgang af op- og nedturene som ungdomsspiller i F.C. København - Hvorfor Morten valgte FC Admira Wacker Mödling over F.C. København - Hvordan han tvivlede på sig selv og sin beslutning det første halve år i Østrig - Og hvordan han lagde bånd på sig selv i landsholdslejren Musikdesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
72: Signe ved, hvor langt der er fra Hjørring til Paris
07/07/2022 Duration: 27minSom 19-årig skiftede Signe Bruun fra Fortuna Hjørring til Paris Saint-Germain. Og for en ung kvinde, der end ikke havde set Eiffeltårnet, før Paris blev hendes nye hjem, var det en omvæltning. For alt var anderledes. Niveauet. Forventningerne. Faciliteterne. Det krævede en tilvænningsperiode. Også uden for banen. Men hun er vokset af det. En udvikling, der er fortsat med de to transfers til henholdsvis Olympique Lyon og Manchester United. Signe kommer rundt om det hele i vores podcast, hvor du blandt andet kan høre: - Da hun følte sig som et spøgelse under karrierens største nedtur - Mødet med den ekstreme vindermentalitet i Lyon - Hvorfor hun begyndte at arbejde med det mentale, og hvordan hun i praksis arbejder med det - Og tankerne om det forestående EM Musikdesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
71: »Jeg skulle bare på Herrelandsholdet, da jeg var lille«
01/07/2022 Duration: 29min71: »Jeg skulle bare på Herrelandsholdet, da jeg var lille« by Spiller Til Spiller
-
70: På et klubbesøg fandt Allan og Patrick ud af, at den var helt gal i Jammerbugt FC
23/06/2022 Duration: 29minNogle røg på gaden. En fik slet ikke løn og blev sendt hjem til Nigeria. Andre fik ikke løn til tid tiden. Flere trænede fuld tid, men blev betalt en deltidsløn. Det begyndte med et almindeligt klubbesøg. Men det stod hurtigt klart for spillerrådgiverne Patrick Kristensen og Allan Reese, at den var helt gal i Jammerbugt FC. Hver gang Allan og Patrick sammen med spillerne gravede et stik dybere, dukkede nye problemer op. Hør dem udrulle sagen fra det første møde, til hvor vi står i dag i den her udgave af vores podcast, ’Spiller til Spiller’. Du kan blandt andet høre: - En detaljeret gennemgang af alle kontraktbrud - Om kontrakten, der ikke fandtes, men som klubejer Klaus Dieter-Müller gentagende gange forsøgte at ophæve - Hvordan du som spiller er stillet, når klubben laver kontraktbrud - Og hvor sagen står lige nu Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
69: Dommerformanden forklarer #7: Special med lytterspørgsmål
29/04/2022 Duration: 27minEt forkert rødt kort kan trækkes tilbage af VAR, men det kan et forkert andet gult kort ikke. Det dikterer VAR-protokollen. Men står det til dommerformand Michael Johansen, så bør den regel genovervejes. Det fortæller han i denne special, hvor han svarer på lytterspørgsmål. I den her udsendelse kan du også høre: - Hvorfor VAR ikke blandede sig i de hårde tacklinger i derbyet i Parken - Hvorfor man lige nu ikke bruger tidligere Superliga-dommere i VAR-vognen - Hvorfor dommerne straffes i deres bedømmelse, hvis de skal have hjælp af VAR - Om mediestrategien for, hvorfor/hvorfor ikke dommere stiller op til interviews Vært: Martin Dons
-
68: Salquist står ikke længere i vejen for sig selv
10/03/2022 Duration: 30minTobias Salquist er bramfri. Måske også for bramfri. Det har han i hvert fald været. Det lærte han på den hårde måde i belgiske Waasland-Beveren, hvor han skabte sig fjender i omklædningsrummet og blev sendt på tribunen af træneren på grund af hans væremåde. Han troede, han skulle erobre fodboldverden og være »den nye, store stor stjerne«. Få vinduer senere var han arbejdsløs og måtte selv række ud til Peter Sørensen, der med nød og næppe kunne tilbyde en kontrakt på bare fire måneder. I dag er Tobias Salquist en bærende kraft på det Silkeborg IF-mandskab, der har taget Superligaen med storm. Han er stadig bramfri. Han er bare bedre til at kontrollere det. Hans bramfri facon kommer dig til gode i den her udsendelse, hvor han – råt for usødet – fortæller om sin karriere. Du kan bl.a. høre: - Hvordan Peter Sørensen har været med til at forme Tobias Salquist på godt og ondt - Hvorfor Tobias Salquist købte sig selv fri af kontrakten i Lillestrøm - Om en jammerlig prøvetræning i EfB - Og om drømmene om endn
-
67: #FodboldtrøjeFredag: Til kamp mod kræft
04/03/2022 Duration: 45minFodbolden er et fællesskab, der er langt større og stærkere end legen med den lille runde bold. Et fællesskab, der også udmønter sig én gang om året, når det er #FodboldtrøjeFredag. Det er det i dag, og derfor er kjoler og skjorter på mange, danske arbejdspladser skiftet ud med fodboldtrøjer, og rundt om bliver der doneret penge til børn med kræft. I den her podcast har vært og tidligere Vejle Boldklub-spiller Dan Hirsch Sørensen inviteret de to tidligere fodboldprofiler, Jan Michaelsen og Thomas Lindrup, ind til en snak om, hvad fodboldtrøjerne betyder for dem. Men de kommer også ind på, hvad er det ved fodbolden, der gør, at det kan være svært at vinke helt farvel? Og så er udsendelsen fyldt med anekdoter fra tre liv, der er levet i fodboldens tegn. Alt sammen for at sætte fokus på #FodboldtrøjeFredag og indsamlingen til Børnecancerfonden. Hvis du ønsker at støtte Børnecancerforeningen, kan du gøre det på MobilePay 201717. Vært: Dan Hirsch Sørensen.
-
66: Viktor Ankers kamp mod kræft
24/02/2022 Duration: 40minI syv måneder tog Viktor Anker livtag med testikelkræft og efterveerne af en kræftrelateret operation. Han holdt det – i videst mulig udstrækning – tæt ind til kroppen. Han har kun delt sine tanker med en lille, sluttet kreds. Indtil nu. I den her udgave af ’Spiller til Spiller’ fortæller 24-årige Viktor Anker sin historie. Fra da han selv modtog beskeden på Sjællands Universitetshospital i Roskilde den 1. juni 2021, til han blev erklæret rask den 22. december 2021. Og alt derimellem. Næstved Boldklub-målmanden fortæller blandt andet om: - Hvordan han oplevede at få diagnosen helt alene - Hvad begrebet ’kemohjerne’ dækker over, og hvordan det påvirkede ham - Hvordan han oplevede de mange tilbagefald - Og hvad der fik ham igennem den opslidende kamp Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
65: Dommerformanden forklarer #6: Tiden skal ned og tynde straffespark udryddes
18/02/2022 Duration: 31minFærre straffespark og hårdere nærkampe. Det er, hvad du kan forvente dig af den forårssæson, der bliver skudt i gang i aften. For dommerne vil have fokus på at udrydde de tynde straffespark og samtidig sikre en mere international linje. Og så kan du godt notere dig tallet 50. For det er nemlig så mange sekunder, at dommerformand Michael Johansen forventer, at VAR i gennemsnit vil blande sig pr. kamp. Til sammenligning var VAR i første sæson i gennemsnit indblandet i 84 sekunder pr. kamp. I udsendelsen kan du også høre: - Hvilke misforståelser VAR fortsat møder - Hvorfor dommerformanden mener, at efterårs seks fejl var acceptabelt - Hvad det betyder for VAR-udviklingen i Danmark, at Jakob Kehlet er blevet FIFA VAR-dommer - Hvorfor der er forskel på at dømme efterårs- og forårssæsonen Vært: Martin Dons